For krop og sjæl

Frivillig idræt

Frisport

Hvis du gerne vil deltage i turneringer eller bare vil dyrke noget mere idræt, så kan du gå til frisport efter skoletid. Her kan du møde andre, som går op i den samme idræt. På Silkeborg Gymnasium tilbyder vi fodbold, ultimate, atletik, håndbold og volleyball.

Idræt i studiemodulet

På Silkeborg Gymnasium har du mulighed for at gå til en lang række aktiviteter ud over den skemalagte undervisning. Én gang om ugen er der i skemaet et studiemodul, hvor der tilbydes frivillige aktiviteter. Sportshallerne er åbne, hvis du f.eks. har lyst til at spille badminton. Der kan være tilbud om zumba eller løb. Det er også i studiemodulet, de populære klasseturneringer afvikles. Her stiller stamklasserne hold i hockey, volleyball eller fodbold.

Fitness

Du kan benytte skolens motionsrum i din fritid. Efter et kort introduktionskursus kan du få adgang til løbebånd, romaskiner og vægttræningsudstyr, så du kan træne i mellemtimer eller efter skoletid.