Humanistisk fag

Retorik

Om at kommunikere overbevisende

retorik.jpg

Retorik er et fag, du kan bruge hver dag – og i alle sammenhænge – når du skal lave oplæg til timerne, når du skal til eksamen, når du diskuterer med dine forældre eller venner, når du læser avis, skriver opgaver og når du vil holde en tale der virker.

Retorik handler nemlig om kommunikation – om at kommunikere overbevisende.

I timerne arbejder vi med at blive gode til at tale og skrive, lytte og argumentere. Det er både et praktisk fag og et teoretisk fag. I den praktiske del af retorikfaget arbejder vi med at lære at holde taler, at skrive tekster, og at hjælpe hinanden til at blive bedre til at gøre det med bedst mulig effekt.

Den teoretiske del af retorikfaget drejer sig om at lære den teori, der ligger bag ved at holde taler og skrive tekster, som er overbevisende. Vi arbejder derfor med både klassisk antik og moderne teori om argumentation, struktur, om retoriske virkemidler, om modtagergrupper osv. Vi forholder os altid til ytringer fra virkeligheden og øver os i at forklare, hvad der virker, hvordan det virker, i hvilke situationer det virker og hvorfor.

Du vil komme til at holde taler, skrive debatindlæg, analysere forskellige tekstgenrer og generelt arbejde med alle stadier i skriveprocessen. Konstruktiv feedback fylder meget i faget, og du vil blive bedre til både at give og modtage kritik og til at samarbejde om skrivning. Du vil også blive bedre til at gennemskue og forholde dig til politikernes og mediernes retorik. Faget udbydes som valgfag på C-niveau.

Hvilke videregående uddannelser giver faget adgang til?

Ønsker du overblik over, hvilke fag der giver adgang til bestemte videregående uddannelser, kan du benytte SG-vælgeren, som du kan få adgang til her.

Faggruppeleder

  • Marianne Johnsen MJO Lectio

    Marianne Johnsen (MJO)

    mjo@sg.dk

    • Engelsk
    • Retorik