12. november 2014

Flipped classroom-konference på SG

Flipped Classroom udfordrer den traditionelle lærer-elevrolle og kræver didaktisk refleksion. Det var nogle af hovedkonklusionerne, da der tirsdag d. 11. november blev holdt netværkskonference i eSkolerMidt på Silkeborg Gymnasium

Flipped classroom.jpg
Den afsluttende paneldebat med deltagelse af bl.a. SG-lærer Christian Mathiassen (yderst til højre)

Et veloplagt publikum, gode rammer i form af den nye KREA-fløj på Silkeborg Gymnasium og relevante, inspirerende oplæg om Flipped Classroom gav det ideelle afsæt for en dag med debat og spørgelyst.
Formiddagens fokus var primært forskningens med oplæg fra Bent B. Andresen, forsker
på DPU, Aarhus Universitet, Flemming B. Olsen, forsker  bl.a. i lektiers effekt og nytte, lektor på Tornbjerg Gymnasium og SDU, og Jens Jørgen Hansen, lektor på SDU og forsker i digitale læremidler, e-læring og webkommunikation.

Eftermiddagen bød på praktiske eksempler, hvor projektdeltagere fra eSkolerMidt præsenterede deres erfaringer med Flipped Classroom. Blandt oplægsholderne var bl.a. Christian Mathiassen og Allan Jensen, der begge er lærere på Silkeborg Gymnasium og har afprøvet forskellige varianter af flipped classroom med projektklassen 3i.  Afslutningsvis samledes forskellige perspektiver og spørgsmål i en paneldebat.

Du kan høre mere om Flipped Classroom-konferencen i radioindslaget fra P4 Østjylland,, hvori Christian Mathiassen ligeledes deltager: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4aarhus/p4-eftermiddag-3046#!/ (ca. 5 min. inden i udsendelsen).