15. december 2015

2cm afholder teaterkoncert 16/12

2cm.jpg

Onsdag d. 16 december klokken 19 opfører en 2cm fra Silkeborg Gymnasium en teaterkoncert skrevet af eleverne selv. Klassen har drama og musik i deres studieretning, og forestillingen er lavet i et samarbejde mellem de to fag.
Teaterkoncerten er bygget op om en række sange fra den 65-årige musiker Sebastian, som står bag "Måske ku' vi", "Du er ikke alene" samt mange andre sange.

Tag med på en rejse gennem drømmeland, i en verden hvor alt kan ske! Tøjdyr bliver levende, monstre ligger under sengen og leger tagfat med den ensomme alkoholiker, der drømmer sig tilbage til en verden af leg og kærlighed. Men hvem ved - måske er det i virkeligheden dig, de holder øje med?