3. februar 2015

Naser Khader besøgte SG

IMG_9739.JPG
Rektor Erik Olesen bød velkommen til Naser Khader

Det arabiske forår og dets forudsætninger og konsekvenser var fokuspunktet, da politikeren, samfundsdebattøren og mellemøsteksperten Naser Khader i dag besøgte Silkeborg Gymnasium til et fællesarrangement for alle skolens samfundsfagselever. Med sit store politiske og historiske overblik, sine personlige erfaringer og sit indgående kendskab til mellemøstlige regimer, befolkningsgrupper og konfliktlinjer tog Naser Khader eleverne med på en rundtur i den arabiske kulturkreds - før, under og efter det arabiske forår. ”Det er alt for tidligt at betragte det arabiske forår som en fiasko”, konkluderede Naser Khader blandt andet, og fortsatte: ”Først om 20-30 år kan vi konkludere, om det kaos, der lige nu hersker i en række arabiske lande i forlængelse af revolutionerne, vil munde ud i en stabilitet præget af vækst og demokratisering - eller om det modsatte vil være tilfældet”.