4. september 2015

Anders Ladekarl besøgte SG

Anders Ladekarl_ Rode Kors_SG3.jpg

Førstehåndindtryk fra verdens aktuelle brændpunkter gjorde et stort indtryk på SG-eleverne, da  
Generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, torsdag d. 3/9 besøgte SG. Ikke mindst Syrien-konflikten og den aktuelle flygtningestrøm op gennem Europa var på dagsordenen, og Anders Ladekarl forklarede og illustrerede, hvordan Røde Kors hver dag hjælper millioner af katastroferamte børn og voksne med mad, medicin, lægehjælp og husly.
Silkeborg Gymnasium har gennem de seneste år været meget stærkt repræsenteret med indsamlere til den landsdækkende Røde Kors-indsamling (375 elever samlede fx ind sidste år), og Anders Ladekarl understregede, at denne indsats i høj grad gør en forskel.