28. juni 2016

Årets studentertale 2016

Malthe Gronerts studentertale ved SG's dimission 2016 kan læses her i sin helhed.

 

Malthe.jpg.JPG
Malthe Gronert, 3fn

Kære alle og især kære studenter,

Lad os starte med at spole tiden cirka en måneds tid tilbage. Vi var samlet her i hallen, ligesom i dag, og fejrede sidste skoledag og ikke mindst Lanciers. Den største forskel på den aften og i dag er nok, at vi i dag sidder og ikke står på stolene og skråler med på Ud i Det Blå. Og på denne her skønne aften sad vi nogle stykker samlet omkring et bord med vores kære engelsklærer Michael. Og under en snak om fremtiden udbryder han pludselig: bare så I ved det, så er det JER, der skal redde verden! De fleste af os tænker nok ikke nærmere over det den aften, men da jeg så går rundt i cirkler derhjemme og tænker på, hvad jeg skal sige i dag, slår det mig: hvad søren siger man til 470 tømmermændsramte studenter, der eftersigende skal REDDE VERDEN. En større opgave kan vi vist ikke blive stillet overfor. Men jeg går altså rundt derhjemme og funderer lidt over, hvad jeg skal sige og tænker, at på en dag som i dag skal det være simpelt, let forståeligt og samtidigt må man gerne kunne huske bare lidt af det. Så vi skal igennem et lille eksperiment. Jeg har opstillet 3 råd til, hvordan vi skal gøre som Michael siger og redde verden. Lad os prøve at komme i gang.

Jeg ved ikke, om I kender den husketeknik, hvor man, når man eksempelvis skal huske sin indkøbsliste, skal forsøge at placere de forskellige ting på indkøbslisten i forskellige rum i sit hus. Altså måske 2 liter mælk i entreen, en pakke rugbrødet på hovedpuden og 6 æg i håndvasken på badeværelset osv. Det må gerne være underligt – så kan man bedre huske det. Når man så står nede i Netto og ikke kan huske, hvad man skal købe, så går man igennem sit hus inde i hovedet og kan på den måde huske de forskellige ting på listen. Vi skal bruge denne her teknik til at huske de 3 råd, der står på vores liste. Nu går vi i gang.

Eksperimentet kunne meget vel udføres med lukkede øjne, men det er nok lidt for risky i dag, så vi prøver uden. Forestil jer, at det er mandag morgen og klokken har måske lige ramt 11-12 minutter over 8. Du bevæger hastigt dig ind af hovedindgangen på gymnasiet og ind i kantinen og bliver med det samme ramt af denne her fristende duft af nybagte kanelsnegle. Du går igennem graven, hvor du hører en sitrende snakken om weekendens strabadser og ikke mindst fredagens gym-fest. Der ligger måske også lidt konfetti i ovre i hjørnet. Du går ned mod D-gangen, hvor du skal have oldtidskundskab og kommer på vejen forbi putland. Her sidder nogle 1.g’ere som måske ser lidt 1.g’s-forvirrede ud. Du tænker: godt det ikke er mig, men du ved inderst inde også godt, at det er dem, der nu har tre fantastiske år foran sig. På én og samme tid er du altså lettet over, at det meget snart er slut – men måske også lidt nostalgisk over de tre år, du snart skal lægge bag dig. Du kommer ind på D-gangen og går ind til din old-time, hvor der på tavlen står ”Første gode råd til at redde verden”:

Nummer 1: KEND DIG SELV

For at kunne redde verden skal vi også vide, hvad vi skal redde den fra. For at finde ud af det og for at kunne redde verden skal vi først og fremmest kende os selv, vores værdier og hvad, vi står for. Det gør vi ved at se tilbage på den familie vi er opvokset i, de venner vi er opvokset med og ikke mindst til vores forældre, der har opdraget os. Vi skal se tilbage og overveje, hvilke værdier vi ønsker, at tage med videre. Men for vores vedkommende handler det at kende sig selv nok også i høj grad om at vide, hvad man gerne vil. Vi får mere end ofte spørgsmålet: Nå men, hvad skal du så nu? Hvad vil du gerne efter gymnasiet? Et spørgsmål som vi nok i mange tilfælde ikke engang selv helt kan svaret på – endnu. Vi har måske nogle drømme og ideer om, hvad vi vil. For at lære os selv at kende skal vi tage os god tid, rigtig god tid til at finde ud af, hvad vi vil, hvad vi virkelig brænder for, og når vi finder ud af det – skal vi turde satse ALT på netop det. Vi skal helt derud, hvor vi ikke kan bunde—og der vil for alvor lære os selv at kende.

Det var første punkt på listen. Vores eksperiment forsætter. Efter cirka et kvarters tid bliver din old-time måske lidt for langhåret, og du lister ud af døren for at komme på toilettet. Du går ud fra D-gangen og til højre, går forbi studiecafeen og ned mod toiletterne i kantinen. Da du går forbi musiklokalerne, kan du høre, at der er nogle musikelever, der er ved at øve en coverversion af en sang fra Minds of 99. Ud igennem døren strømmer ordene:

”Lad os være nogen - lige nu – ikke vent’ på nogen – men faktisk være nogen – stjerner på himlen”

Du funderer over, hvad det egentlig vil sige at være nogen og blive til nogen i stedet for blot at være noget og blive til noget, og imens du gør det, bevæger du dig ned mod toiletterne. Du kommer ind og der er ikke her samme duft af fristende kanelsnegle. Du smækker døren til toilettet og bag på døren står skrevet med stor sort sprit-touch: ”Andet gode råd til at redde verden”

Nummer 2: TAG VALG OG VÆR ALDRIG LIGEGLAD

Klichefyldt lyder det, at verden er under konstant forandring. Men som så mange gange før, viser klicheer sig ofte at tale sandt. For i går var vi 28 håbefulde medlemslande af EU. I dag er vi 27. Nogle vil fejre det. Andre vil være mere bekymrede end nogensinde. Men under alle omstændigheder beviser det, at vi aldrig ved, hvilken verden, vi vågner op til. Når mulighederne er uendelige og fremtiden uvis, er det vigtigere end nogensinde, at vi træffer valg. Det farligste, der kan ske for os selv og ikke mindst for det demokratiske samfund, vi er en del af, er, hvis ikke vi tør tage valg. Faren er, at vi blot kommer til at følge strømmen i en tåge af uvished og uvidenhed om, hvad vi egentlig laver, og hvad vi ønsker at opnå. Både for os selv og for samfundet. For som Immanuel Kant skrev: Umyndighed er manglende formåen til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes en mangel ved forstanden, men ved manglende beslutsomhed og mod til at klare sig uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Derfor skal vi de næste år, når vi sidder med fødderne i sandet på Bali eller springer med faldskærm ud over Australiens kyst, når vi sidder ved kassen i Netto eller med hovedet i bøgerne på jurastudiet, bruge den forstand vi især har opbygget de seneste tre år og med den begynde at overveje, ikke blot, hvad vi vil, men også hvilket samfund vi ønsker at leve i. Vi skal være modige nok til at tage valg – og selvfølgelig skal vi tillade os selv at blive klogere og ændre synspunkt. Vi skal bare sikre, at vi aldrig kommer til at være ligeglade. Vi må ikke blive ligeglade med, hvilket samfund vi lever i. For vi har magten til at ændre det.

Det var andet råd på listen. Eksperimentet forsætter lidt endnu. Du er færdig på toilettet og smækker døren bag dig. Kommer ud på gangen og kommer forbi lærerværelset. Her sidder nogle lærere og diskuterer den nye gymnasiereform og imellem ord som ”kommunikationskompetencer”, ”styrkede globale kompetencer” og ”undervisningsparathedsvurdering” kan du høre en snært af frygt for, hvad der nu skal ske med almendannelsen. Men du kan med selvsikkerhed i stemmen fortælle dem: frygt ikke! Kære lærere: Noget af det mest dannende ved at have gået på gymnasiet har været jeres evige engagement og jeres daglige mission om at få alle elever med i undervisningen. Det er og har været en kæmpe, kæmpe inspiration og et dagligt motivations-boost – og det er netop JER og jeres engagement, der er med til at sikre almendannelsen på gymnasiet. Tak for det!

Du bevæger dig ud fra lærerværelset og sender et venlig smil til administrationen, kommer forbi de søde kvinder på kontoret og sender et varmt blik (selvfølgelig også til Trygvi), kommer ud fra lærerværelset, hvor du vinker ned til det dygtige personale i kantinen og kommer forbi pedellerne og IT-vejlederne, som du giver et ordentligt high-five, forbi dig kommer hele rengøringspersonalet kørende på en af de der sjove gulvvasknings-køretøjer, og du sender en ubeskrivelig stor mental taknemligheds-krammer til alle de her mennesker, der også har været med til at gøre gymnasielivet til en fest.

Vi forsætter tankeeksperimentet lidt endnu, for i denne her rus af taknemlighed bevæger du dig ned mod hallen - den nye hal. Du går ind af glasdørene og sætter dig ned. Ved siden af dig sidder dine klassekammerater med nogle flotte røde huer på, og oppe på scenen står en underlig fyr, der prøver at fortælle dig, hvordan du skal redde verden. Og så kommer 3. råd på listen:

Nummer 3: VI KAN IKKE REDDE VERDEN ALENE

At redde verden kan måske godt virke lidt overvældende og noget af en opgave. Derfor er det vigtigt at huske på, at vi ikke kan redde den alene.

For det at vi ikke kan redde verden alene betyder også, at de mennesker vi møder på vores vej mod målet, er dem vi skal redde verden sammen med. Det vil altså sige, at når vi fx sidder ved kassen i Netto og tjener penge til det højskoleophold, vi snart skal på, og der kommer en lidt for smart, småirriterende 16-årig over sammen med sine venner for at købe cigaretter, så skal du forsøge, hvor svært det end er, at tænke, at dem her skal du redde verden sammen med. For hvis vi møder mennesker både her hjemme og især ude i verden med den tanke indplantet i vores hoved – at vi skal redde verden sammen med dem – så bliver ikke blot vi, men også de mennesker vi møder meget mere tålmodige, forstående og tolerante. Det er der brug for - og det vil gøre opgaven meget nemmere.

Det var tredje og sidste råd på listen. Vi slutter eksperimentet, hvor vi startede. For når vi lige om lidt går i gennem kantinen og ud af Silkeborg Gymnasiums døre for sidste gang, så skal vi huske på den følelse, vi stod med, da vi stod på stolene her i hallen sidste skoledag og sang med på Ud i Det Blå. Den følelse af omfavnende fællesskab. Fællesskabets styrke skal vi huske.

For kære studenter,

Silkeborg Gymnasium har åbnet verden for os. Nu skal vi have modet til at redde den. Sikke et ansvar, men sikke en mulighed! Når vi på vej mod målet bliver fortvivlet skal vi prøve, inde i hovedet, at gå en tur på Silkeborg Gymnasium og tænke:

1. Vi skal kende os selv

2. Vi skal tage valg og aldrig være ligeglade

3. Vi kan ikke redde verden alene

Men før vi skal redde verden, skal vi fejre, at vi med vores velfortjente røde huer har taget første store skridt på vejen.

Kæmpe tillykke med det!

Drewsen 2016

Drewsen1.jpg Drewsen2.jpg Drewsen4.jpg Drewsen3.jpg