20. maj 2016

SG-elever på Sciencetalent Academy

To 1.g-elever har været på Sciencetalent Academy i Sorø, og har her skrevet lidt om deres oplevelser.

Sciencetalenter.jpg

"Vi har været på Sorø Akademi, hvor vi her har startet vores forløb på Sciencetalent Academy, som er støttet af Novo Nordisk Fonden. Det har indtil videre været en spændende og lærerig oplevelse, som først lige er begyndt. Vi mødte på campen tirsdag formiddag, hvor vi tjekkede ind og mødte de andre deltagere på programmet. Campens overordnede tema var mikrobiologi, og vi stiftede bekendtskab med GFP, som er et protein, der udsender grønt lys ved UV, som vi lavede et 3-dages eksperiment med. Derudover stiftede vi også bekendtskab med mikroskopi, havets mikrober og videnskabelig artikellæsning. Ud over det faglige mødte vi også en masse andre søde unge mennesker, som alle delte de samme interesser inden for biovidenskab som os. Det gav en naturlig connection og et godt sammenhold fra starten. Vi glæder os til at fortsætte forløbet, og ser meget frem til august hvor den næste camp finder sted."

Skrevet af: Stinne Widt Dueholm 1.x og Lotte Kjærgård Andersen 1.w