30. november 2016: Masterclass Fysik Kemi studiebesøg i Aarhus

Masterclass Fysik Kemi Studiebesøg Aarhus

Masterclass Fysik Kemi på studiebesøg i Aarhus 28.-30. November 2016

DSC_0062.JPG

Hovedtemaet for denne tur var eksperimentel kemi og fysik. Eleverne prøvede kræfter med arbejde i rigtige forskningslaboratorier hos Ionfældegruppen og Surface Dynamics Group på fysisk institut. Der blev lavet øvelser med indfangning og nedkøling af Calciumioner, samt ultrapræcis bølgelængdebestemmelse vha. en optisk kam. Ionfældegruppens arbejde bidrager bla. til at give indsigt i, hvorledes molekyler absorberer energi, og gruppen betjener sig af teknikker, der gør det muligt at bygge ure der principielt kun taber 10 sekunder på 14-15 mia år (tiden fra big bang til nu).

I Surface Dynamics Gruppens laboratorier studerede eleverne de kemiske reaktioner der kan foregå i det interstellare rum. Specifikt så de på hvorledes grafen medvirker til at gøre dannelsen af H2-molekyler mulig på overfladen af støvkorn. Eleverne brugte STM (Scanning Tunneling Mikroskopi) og XPS (X-ray Photoemission Spectroskopi) til at undersøge strukturen og den kemiske sammensætning af molekylerne.

Øvelserne danner baggrund for en gruppevis posterpræsentation, som eleverne laver til næste studietur i Sorø til februar.          

Skrevet af Jens Lindballe og Line Have

Masterclass Fysik Kemi Aarhus 2016

DSC_0059.JPG DSC_0060.JPG DSC_0062.JPG DSC_0053.JPG DSC_0054.JPG DSC_0055.JPG DSC_0049.JPG DSC_0050.JPG 20161129_132414.jpg 20161130_092314.jpg 20161130_092356.jpg