26. september 2016

Rufus Gifford besøgte SG

Gifford+masterclass.jpg
Rufus Gifford sammen med de fire masterclass samfundsfags-elever, der havde været med til at tilrettelægge temadagene.

Der var dømt star quality, da Rufus Gifford mandag eftermiddag indtog talerstolen på SG til det sidste store fællesarrangement i de to temadage om det amerikanske præsidentvalg. "Det er dejligt at være tilbage i Silkeborg", lød det på næsten fejlfrit dansk fra den karismatiske amerikanske ambassadør, inden han gav et overblik over den aktuelle amerikanske valgkamp og efterfølgende besvarede spørgsmål fra eleverne. USA's militærbudget, Hillary Clintons problemer med at appellere til yngre vælgere og ambassadørens egne fremtidsplaner var blandt nogle af de emner, eleverne spurgte ind til, ligesom Gifford gav sit bud på, hvad Danmark kunne lære af USA - og omvendt. Den amerikanske drøm og iværksætterånd, forstået som viljen til at gøre det (tilsyneladende) umulige (eksemplificeret ved månelandingen og Barack Obamas karriere) blev i den forbindelse fremhævet som et positivt særkende ved USA, mens Gifford bl.a. roste Danmark for vores klimaindsats. "Danmark og de andre nordiske lande har i helt centrale politiske spørgsmål vist moralsk lederskab - og er gået forrest", lød det bl.a. fra Rufus Gifford, der også roste eleverne for de mange interessante og forskelligartede spørgsmål.

Rufus Gifford

IMG_7834.JPG IMG_7703.JPG IMG_7781.JPG