4. december 2017

Højt at flyve...

Drone.jpg
"2i-selfie" taget med drone

I forbindelse med et undervisningsforløb om kort som kommunikationsmiddel havde 2i torsdag den 30. november besøg af Lars Damgaard. Lars, der i øvrigt selv student fra SG, er til dagligt ansat som kort- og landmålingsteknikker ved Silkeborg Kommunes miljø- og teknikafdeling, hvor han som en del af sit arbejde flyver med drone og således bærer den fine titel af dronepilot.

Lars gav os en række eksempler på, hvad dronen bliver brugt til i kommunalt regi, herunder terrænopmåling, dokumentation af grødeskæring og til produktion af kommunens præsentationsvideoer. Lars fortalte desuden om den mere lovgivningsmæssige og tekniske del af droneflyvningen og gennemgik hvordan billeder optaget med dronen efterfølgende behandles i softwareprogrammer.

Sidst men ikke mindst fik vi lov til at se en drone i aktion, da dele af SG skulle fotograferes fra oven. Det gav mulighed for at tage et par fine selfies og at elever, der havde lyst, kunne prøve at fjernstyre dronen. Måske der ligger et par droner under juletræet i år?

Vi siger tak til Lars for en god og lærerig oplevelse.