5. februar 2017

Masterclass fysik og kemi på tur til Sorø Akademi og København

Masterclass fysik og kemi var i starten af februar på tur til Sorø Akademi, Rigshospitalet og Niels Bohr Instituttet sammen med elever fra Næstved og Svendborg Gymnasium.

DSC_0055.JPG

Masterclass fysik og kemi var i starten af februar på tur til Sorø Akademi, Rigshospitalet og Niels Bohr Instituttet sammen med elever fra Næstved og Svendborg Gymnasium.

På Sorø Akademi syntetiserede deltagerne farvestoffet Orange II, som bl.a. bruges i fødevarer. Renheden blev analyseret vha. TLC (tyndtlagskromatografi) og smeltepunktsbestemmelse.

Desuden blev der arbejdet med lasercutter, hvilket resulterede i flere flotte resultater i bl.a. Marie kiks, krydsfinér og plexiglas.

På Rigshospitalet var der foredrag om strålebehandling af cancerpatienter ved Prof. og hospitalsfysiker Ivan Richter Vogelius, og efterfølgende en rundvisning i ambulatoriet. Ivan er selv tidligere elev fra SG, fra dengang det hed Silkeborg Amtsgymnasium, og en af de få i Danmark der har opnået at blive udnævnt professor i medicinsk fysik. Til sidst blev deltagerne introduceret til fysikstudiet ved KU og specielt til et nyt studie, biofysik, med fokus på bl.a. strålebehandling.

Besøget på Niels Bohr Instituttet bød på både rundvisning ved Felicity Pors til bl.a. Niels Bohrs oprindelige arbejdskontor og auditorie A, hvor mange berømte fysikere har holdt forelæsninger de sidste 100 år. Deltagerne fik også en forelæsning om store og små sorte huller ved Lektor Johan Peter Uldall Fynbo, og om hvordan vi de næste 10-15 år vil få en betydelig større mængde viden om hvor mange og hvor store sorte huller vores egen galakse, mælkevejen, indeholder. Endelig blev der sluttet af med et fysikshow og så var det tid til bowling og middag.

Masterclass fysik og kemi på tur til Sorø 2017

DSC_0043.JPG DSC_0047.JPG DSC_0049.JPG DSC_0054.JPG DSC_0055.JPG