9. november 2017

Rethink China

IMG_1432.jpg

SG var godt repræsenteret ved præmieoverrækkelsesceremonien i konkurrencen Rethink China. Hele fire pladser blandt de 20 bedste gik til elever fra SG.  Præmieoverrækkelsen fandt sted tirsdag d. 7/11 i regionsrådssalen i Viborg med fine taler fra både regionsrådsformanden og repræsentanter fra den kinesiske ambassade i København. Konkurrencen var udskrevet af Region Midt som en del af Kulturhovedstad Aarhus 2017 og handlede om at gentænke Danmarks forhold til Kina og komme med kreative bud på det fremtidige samarbejde mellem de to lande. Alle studerende i hele regionen kunne deltage med et essay eller med et kreativt produkt. Desværre gik førstepræmien (en rejse til Shanghai) ikke til SG, men flere lækre B&O-høretelefoner kom med hjem til Silkeborg.

Et af de essays, der blev præmieret, var skrevet af Anne fra 3.h på SG. Du kan læse essayet her.