3. oktober 2017

Politisk fællesarrangement om demokrati

Raeson_debat paa sg_sep17_24.jpg
Gruppeformand for SG, Jacob Mark, har ordet.

”Er demokratiet i krise”? Det var spørgsmålet, da syv politikere, heraf tre folketingsmedlemmer gæstede SG sammen med tidsskriftet RÆSON mandag den 2. oktober Arrangementet lå i forlængelse af Clement Kjersgaards oplæg på SG for to uger siden og havde både et dansk og et internationalt fokus. -Bidrager de sociale medier til en demokratisering i bredden, eller skaber de plot en mere polariseret offentlig debat? Fører Christiansborgpolitikerne med uddannelsesbesparelser og fremdriftsreform en politik der helt overser ungdomsgenerationens egne ønsker? Og vil klimaudfordringen og migrationsstrømmene kunne løses via internationale demokratiske institutioner? Det var nogle af de spørgsmål, som eleverne rejste i løbet af debatten – og som politikerne debatterede.

Politikerpanelet bestod af Jacob Mark (gruppeformand og MF, SF), Peter Hummelgaard (MF, S), Maria Gjerding Reumert (MF, EL), Alex Vanopslagh (FT-kandidat og tidligere LAU-formand, LA), Anders Storgaard (K, tidligere KU-formand), Tobias Weische (næstformand i DFU) og Jens Philip Yazdani (formand, DGS).