21. september 2017

Globe Theatre på SG

3ns-arbejder-med-Romeo-and-Juliet_web.jpg

Af Mathilde og Emma, 3.ns

Mandag d. 11. september havde vi fornøjelsen af at starte op efter weekenden på en lidt anden måde, end vi plejer. Vi havde besøg af Margo Gunn, som er instruktør og skuespiller fra "The Globe", som er en replikation af Shakespeares teater i London.
Margo Gunn er helt forelsket i fortællingen om "Romeo og Julie", fordi den på trods af at være skrevet for cirka 500 år siden stadig er relevant. Vi skulle i workshoppen være kreative, bruge vores krop og tænke mere abstrakt - en god afveksling fra den undervisning, vi ellers kender så godt. Teksten, vi arbejdede med i løbet af workshoppen, har vi arbejdet med før i undervisningen, og nu fik den gennem workshoppen et ekstra analyseniveau, og små detaljer kom frem i lyset.
Alt i alt var det en super spændende oplevelse, og man ville næsten ønske, man havde haft denne forståelse, da man arbejdede med teksten og skulle skrive aflevering om den - for efter denne oplevelse gik det hele op i en højere enhed.
Ifølge Margo Gunn handler teater om at dele og om at udforske, og det var i sandhed det, vi gjorde denne mandag morgen.

Globe Theatre på SG

Shakespeare-i-kroppen_web.jpg Romeo-og-Margo_web.jpg