Fat pennen og skriv løs!

Sprogkonkurrencer

imagine.jpg

I løbet af skoleåret vil der løbende være sprog-konkurrencer - det være sig både interne SG-konkurrencer og konkurrencer på nationalt og internationalt plan.

 

SG Sprogkonkurrencer

Den sproglige udfordring

”Den sproglige udfordring” er en sprogkonkurrence, som afholdes for alle elever to gange om året. Eleverne får mulighed for at udfordre sig selv, mens de oplever, at det er sjovt at kunne tale, lege med og forstå andre sprog og kulturer. Der overrækkes en lille præmie til de elever, der har skabt de bedste produkter.

Juvenes Translatores

EU’s internationale oversættelseskonkurrence Juvenes Translatores er et tilbud til de sprogligt meget dygtige elever på SG. Vi vil også i det kommende skoleår lægge billet ind som deltagende skole i det EU-finansierede projekt.

National latinkonkurrence

Klassikerforeningen afholder hvert år i januar-februar en konkurrence for elever i 2.g med Latin A. Konkurrencen er en skriftlig ’prøve’ på 2 timer med alle hjælpemidler, hvor eleverne skal oversætte en let bearbejdet latinsk tekst og besvare spørgsmål vedrørende indhold, syntaks og morfologi. Hver skole sender den bedste besvarelse til Klassikerforeningen, som udpeger vinderen.

Præmien er et gavekort på 5.000 kr.