7. April 2024

Administrativ medarbejder søges

Skal du være vores nye kollega?

Luftfoto SG 2019 16

ADMINISTRATIV MEDARBEJDER MED FLAIR FOR PLANLÆGNING

Har du lyst til at møde ind til et miljø fuld af liv og energi skabt af 1500 unge mennesker og en stor gruppe engagerede kolleger på Danmarks største almene gymnasium?

Silkeborg Gymnasium tilbyder et job i vores studieadministration, der sørger for, at gymnasiet hver dag kan afvikle en stor mængde undervisning og andre aktiviteter. Studieadministrationen varetager bl.a. skemaplanlægning, prøveplanlægning, økonomi, studierejser og en hel række arrangementer. Dertil kommer de mange daglige ad-hoc opgaver, der er på et levende sted.

Opgaverne

Du vil som sekretær i administrationen arbejde sammen med dygtige kolleger om mange forskellige opgaver i hverdagen hovedsageligt inden for disse arbejdsområder:

  • Elevadministration og elevoptag
  • Valg af studieretning, valgfag mv.
  • Eksamensadministration
  • Administration af specialpædagogisk støtte (SPS)
  • Indberetninger i det studieadministrative system
  • Servicering af ledelsen inden for ovennævnte områder.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med resten af skolens administration og ledelsesteam.

Din profil

Dagligdagen på Silkeborg Gymnasium er dynamisk, og du vil være i berøring med både elever, lærere, øvrige ansatte og ledelsen. Som administrativ medarbejder er det derfor vigtigt at være imødekommende og åben i mødet med mennesker, omgivelser og opgaver.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan gå selvstændigt, systematisk og løsningsorienteret til opgaverne. Du har overblik og ved med dig selv, at du kan bevare roen, når du møder nye eller svære opgaver. Vi forventer, du har:

  • Fokus på både detaljer, helhed og kvalitet
  • God energi og et serviceorienteret mindset
  • Kompetencer til og interesse i at arbejde i team
  • Glæde ved at arbejde på et sted med unge mennesker
  • En administrativ uddannelsesbaggrund og måske erfaring fra uddannelsessektoren
  • En vis fleksibilitet, hvad angår arbejdstider og arbejdsopgaver i travle perioder.

Derudover skal du have flair for gængse IT-programmer. Kendskab til det studieadministrative system Lectio vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk arbejdsplads med ca. 180 medarbejdere og 1500 elever
  • Et arbejdssted, der i store træk følger skoleårets ferier
  • At være en del af en ambitiøs og velfungerende skole
  • En dagligdag med en uformel og ligeværdig omgangstone med dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor vi vægter samarbejde højt
  • Ansvar for egne opgaver og stor mulighed for at sætte præg på egne arbejdsgange
  • En grundig oplæring i opgaverne, herunder i de studieadministrative systemer.

Der aftales løn på baggrund af uddannelse, kompetencer og erfaringer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, henviser vi til Annemette Lahrmann (Organisationskonsulenterne), tlf. 2242 2987, annemette@org-kons.dk

Ansøgning sendes via www.gymnasiejob.dk. Ansøgningsfrist er søndag den 7. april 2024.

 

Søg jobbet via dette link.