20. February 2020: Ved lektor Asbjørn Sennels

Aftenforedrag: Ingen over klubben - en fodboldfortælling fra Brabrand til Brøndby

Afholdes i auditoriet kl. 19. Gratis entré

Som barn var fodbold en leg på barndommens baner i Brabrand IF. Senere blev dét med fodbolden alvor som mit arbejde på Brøndby Stadion og på den store scene ude i Europa. I foredraget giver jeg en ærlig insider-beretning om en dreng, der trods tvivl og obligatorisk modgang endte med en karriere som professionel fodboldspiller med landskampe og dansk mesterskab på CV´et. Fodboldfortællingen kommer med både jordnære detaljer og højtflyvende betragtninger tæt på karrierens op- og nedture – og alle de trivielle træningsdage derimellem. Fra friløberen på Camp Nou til pibekoncerten på Faxe Tribunen, fra 5-0 sejren over FCK til skruebrækkere i dansk fodbold. Kom med holdet bag facaden i landsholdslejren og Brøndbys omklædningsrum, og hør, hvordan det var at træne under Michael Laudrup, spille over for David Beckham og stå ansigt til ansigt med ham der Ronaldinho, der spillede fodbold for alvor, som var det en leg…