22. February 2022: AU Foredrag

Den sovende hjerne

Ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum

Sovende Hjerne
Ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum
Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? De nyeste forskningsresultater inddrages når vi dykker ned i søvnens mysterium. For hvorfor skal man egentlig sove og hvor meget søvn er nødvendigt for et godt helbred?
Søvn består af fire forskellige faser som har hver deres helbredende effekter på hjernen. Den dybe søvn er fx helt anderledes end REM-søvn – også kendt som drømmesøvn – og det vil du få eksempler på. Foredraget vil desuden afdække de biologiske konsekvenser af for lidt søvn, og blandt andet diskutere sammenhængen mellem utilstrækkelig søvn og senere udvikling af Alzheimers sygdom.
Vi skal også kigge ind i hjernen og se på de mekanismer der regulerer om vi er vågne eller sover. Du vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om god søvn der giver mening i forhold til søvnens biologi.
Forelæseren, neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum, vil undervejs også give eksempler på hvordan moderne søvnforskning udføres med udgangspunkt i sin egen forskningsgruppes arbejde.
---
Dette forår afholder en række dygtige forskere og formidlere på AU en række spændende foredrag i naturvidenskab, som vi livestreamer i auditoriet.
Adgang er gratis for alle (tag gerne jeres forældre og andre interesserede med), og vi byder på gratis kaffe, the og kage.