21. February 2019

Lærerforedrag: Scientology - en ny kontroversiel religion?

Christina-Egholm.jpg

Afholdes i auditoriet på Silkeborg Gymnasium kl. 19.00
Afholdes af Christina Egholm, lektor i engelsk og religion på SG

 I 1950 udgav den amerikanske science fiction-forfatter L. Ron Hubbard en selvhjælpsbog, der blev startskuddet til en ny religion: Scientology. Lige fra start har religionen været omdiskuteret og genstand for saftige overskrifter i medierne – om manipulation og misbrug af godtroende medlemmer, om svimlende pengebeløb, om hemmelige sci-fi-religiøse myter, om berømte medlemmer som Tom Cruise og John Travolta – og meget andet. Det har ikke skortet på ophedede debatter, ofte med nuværende og tidligere medlemmer i åben krig om, hvem der bedst kan fortælle sandheden om Scientology. Er Scientology en manipulerende pengemaskine? Eller en moderne religion, der anviser en vej til åndelig oplysning og frihed? Hvor kontroversiel er Scientology egentlig, når den anskues fra en religionsfaglig vinkel?