Opdatering 25. sep

Desværre har vi nu igen elever, der er smittede med Covid-19. Der er tale om i alt tre elever fordelt på tre forskellige klasser. De pågældende elever er ikke blevet smittet her på skolen.
Den ene klasse har virtuel undervisning derhjemme i dag, men eftersom langt de fleste i den pågældende klasse ikke er nære kontakter til den smittede, vil klassen være tilbage på skolen på mandag.
Som vi hele tiden har gjort, håndterer vi smitten i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer, som tilsiger, at det kun er nære kontakter, der hjemsendes.


Undervisningsministeren har bedt os videresende et brev til forældrene om forholdsregler på grund af den øgede smitte. Brevet kan tilgås her (åbnes som word-fil).

Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi i denne uge har deltaget i et nationalt overvågningsprojekt iværksat af Statens Seruminstitut, kaldet ”Vi tester Danmark”. Som en del af projektet har Danske Regioner også iværksat en landsdækkende undersøgelse af immunitet hos unge, således at der på de gymnasiale institutioner kan foretages antistoftestning.
På Silkeborg Gymnasium har mange af skolens elever derfor i denne uge frivilligt fået foretaget en antistoftest for coronavirus (SARS-CoV-2). Antistoftesten fungerer på den måde, at den kan registrere, om en person tidligere har dannet antistoffer mod COVID-19. Man kan læse mere om den landsdækkende undersøgelse her (åbnes i nyt vindue).

Med venlig hilsen

Erik Olesen
Rektor