Eliteakademiet

Silkeborg Gymnasium samarbejder med EliteSilkeborg

startbillede2.jpg
Som idrætsudøver på SG kan du bl.a. prøve kræfter med den traditionsrige SG Stafet

Er sportsgrene som fodbold, kajak og kano, håndbold eller cykling en stor del af dit liv, og har du lyst til at kombinere det med dit uddannelsesforløb, så er eliteAkademiet en god mulighed for dig. Her gennemfører du en almindelig STX-uddannelse, samtidig med at du har noget af din træning i én af de nævnte sportsgrene lagt ind i skoleskemaet.
Elever, der går på eliteAkademiet, kan følge en af flg. studieretninger:

  • Biologi A, Kemi B (idræt B)
  • Engelsk A, Samfundsfag A

Formålet med din uddannelse på STX er at forberede dig til at studere videre og at give dig almen viden. Du har efterfølgende mulighed for at læse videre på en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Du får en række kompetencer, som bredt kvalificerer dig, uanset om du ønsker en videregående uddannelse eller ej.
Få mere info om dine muligheder som elitesportselev på Silkeborg Gymnasium i denne video.

Optagelse

Du skal søge ind både på Silkeborg Gymnasium og på eliteAkademiet (igennem din klub). I april/maj i optagelsesåret indkalder vi dig og dine forældre til en samtale, og på baggrund af denne samtale, dine sportslige præstationer og udtalelser fra skolen, vurderer vi så, hvem der kan optages.
Silkeborg Gymnasiums sportselevkoordinator, Mikkel Eltved, kan kontaktes via me@sg.dk eller på tlf. 28960786.
Ansøgning om optagelse foregår via www.optagelse.dk 
Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og/eller din UU-vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og at søge via www.optagelse.dk 
Husk i den forbindelse at oplyse, hvilken sportsgren du ønsker at blive optaget på.

  • Mikkel Eltved ME Lectio

    Mikkel Dilling Eltved (ME)

    me@sg.dk

    • Idræt
    • Samfundsfag