Cambridge English

cambridge.png
Cambridge English

På Silkeborg Gymnasium tilbyder vi undervisning i Cambridge Advanced English (CAE) for vores elever. Undervisningen forbereder dig til et internationalt sprogcertifikat i engelsk – et certifikat, der giver adgang til engelsksprogede uddannelser på mange uddannelsesinstitutioner og universiteter i en lang række lande. Cambridge English er desuden et fantastisk supplement til din engelske faglighed og uddannelse på SG.


Du kan også bruge certifikatet ifm. ansøgning om studievisum til engelsktalende lande eller evt. som en anerkendt kvalifikation, hvis du vil prøve lykken med en international arbejdsplads. Derfor afholdes der også et modul, hvor der rådgives om jobsøgning og CV-skrivning til arbejde i engelsksprogede lande - en perfekt måde at holde sit sabbatår på.


Undervisningen finder sted i studiemodulet og består af ca. 25 lektioner á 75 minutter samt en blokdag. Cambridge English er for alle, men tilbydes i udgangspunktet primært til elever i 2. og 3.g.


Skolen betaler og indkøber alle undervisningsmaterialer. Sidst på skoleåret får du mulighed for at gå til eksamen i Cambridge English og opnå dit certifikat. Eksamen koster 2.225 kr. og det er helt frivilligt, om du ønsker at tage den.

For mere info - kontakt:

  • Thomas Dragsbæk TD Lectio

    Thomas Dragsbæk (TD)

    td@sg.dk

    • Engelsk
    • Historie